Hvor meget tjener jordemødre i Danmark i 2023

I løbet af de seneste par år har der været et enormt fokus på jordemødre i Danmark, da de har været på gaderne for at demonstrere for bedre lønforhold. Jordemødre spiller en afgørende rolle i sundhedsplejen i Danmark. De er der for mødre og nyfødte og yder omfattende pleje og støtte under graviditet, fødsel og efter fødslen.

I 2022 var der 2.171 aktive jordemødre i Danmark. Heraf arbejdede ca. 1.593 i de danske regioner, mens de resterende arbejdede i kommunerne, staten eller var privatansatte.

I denne artikel vil vi forsøge at kaste lys over løntendenser og kompensationsstrukturer for jordemødre i Danmark i 2023. Vi ser på de faktorer, der påvirker jordemødres løn, herunder erfaring, specialisering, overenskomster og regionale variationer.

Hvad er gennemsnitslønnen for danske jordemødre?

Selvom de fleste danske jordemødre er ansatte af enten regionerne, kommunerne eller staten, så er der stadig store forskelle på lønningerne i Danmark blandt autoriserede jordemødre, dette skyldes mange forskellige faktorer som hvor længe de har arbejdet som jordemoder, specialisering og ansættelsesform. 

Gennemsnitslønnen for jordemødre

Når man ser på gennemsnitslønnen for jordemødre i Danmark, så ligger den på ca. 34.367 kr. for en nyuddannet jordemoder, og efter 12 års anciennitet ligger grundlønnen på mellem 45 og 48.000 kroner. Naturligvis stiger dette alt efter hvor i landet personen er ansat, og naturligvis også hvor længe de har arbejdet som jordemoder. I dette afsnit ser vi på fire forskellige ´grupper af jordemødre i Danmark:

Gennemsnitslønnen for jordemødre i regionerne 

De fleste jordemødre i Danmark arbejder på hospitalerne i de forskellige regioner i Danmark. Selvom der er regionale forskelle, så ligger gennemsnitslønnen for ansatte jordemødre (eksklusive ledere og uddannelsesansvarlige) på 44.390 danske kroner. Dette er dog med pension og ulempetillæg, trækkes disse fra, så er gennemsnitslønnen på 34.476 kr. om måneden.

Gennemsnitslønnen for jordemødre i kommunerne

For jordemødre, der er ansat i kommunerne, er gennemsnitslønnen på 43.128 kroner om måneden. Dette beløb består af en grundløn på 32.272 samt forskellige tillæg og pension. 

Gennemsnitslønnen for jordemødre i staten

Der findes også jordemødre, som ikke arbejder på hospitaler eller er privatansatte. Disse jordemødre er ansat i den danske stat. Jordemødre der arbejder for staten, er delt op i følgende kategorier: 

-       Ansatte på professionshøjskoler, der ikke er kandidater

-       Ansatte på professionshøjskoler, der er kandidater

-       Det øvrige statsområde

I 2023 var basislønnen for jordemødre, der var ansat af staten på 33.010 kr. om måneden. Dertil kom forskellige tillæg og pension, hvilket resulterede i en månedsløn på 50.407 kr. 

Gennemsnitslønnen for privatansatte jordemødre

Selvom der ikke specifikt er nogen aftale for privatansatte jordemødre, så anbefaler Jordemoderforeningen at jordemødre får den samme løn som en sygeplejerske på trin 2, hvilket i 2022 var 41.386,4 kr. brutto pr. måned.

Hvor meget tjener en jordemoder ved et vikarbureau?

Ligesom for andet sundhedspersonale er lønnen for jordemødre højest i bemandingsbranchen, hvor gennemsnitslønnen for grundlønnen for en jordemoder ligger på omkring 50.605 kroner. Dette er altså lønnen før tillæg og pension. Det skal dog siges, at der er flere jordemødre i Danmark som ikke arbejder fuldtids for vikarbureauer, og derfor kan gennemsnitslønnen ligge lidt højere.

Hovedårsagen til de højere lønninger i bemandingsbranchen er den aktuelle mangel på sundhedspersonale og det faktum, at opgaverne ofte er tidsbegrænsede. Der er også flere vikarer som er nødt til midlertidigt at flytte til en anden by for at imødekomme sundhedsvæsenets behov.

Hvordan bliver man jordemoder i Danmark? 

For at blive jordemoder i Danmark i 2023 og kunne praktisere som jordemoder skal man opfylde de krav, som de danske sundhedsmyndigheder stiller. Dette betyder bl.a. at man skal have gennemført en anerkendt jordemoderuddannelse, og have bestået den danske jordemodereksamen, eller have bestået en lignende uddannelse i udlandet. 

Efter en vellykket afslutning af jordemoderuddannelsen er dimittenderne berettigede til at ansøge om autorisation som jordemoder i Danmark. Autorisationen udstedes af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er nødvendigt at opfylde de specifikke krav, der bestemmes af myndigheden, hvilket kan omfatte sprogfærdigheder og en evalueringsansættelse.

Jordemoder med dansk uddannelse

For at blive uddannet til jordemoder i Danmark, skal du læse en professionsbachelor i jordemoderkundskab. Uddannelsen varer typisk 3 1/2 år og kombinerer teoretiske kurser med klinisk praksis. Pensum dækker forskellige emner, herunder anatomi, neonatologi, reproduktiv sundhed og kommunikationsfærdigheder. Der optages hvert år ca. 150 nye jordemoderstuderende, og man kan blive uddannet til jordemoder på:

·      Københavns Professionshøjskole

·      Professionshøjskolen University College Nordjylland i Ålborg

·      Professionshøjskolen UC Syddanmark i Esbjerg 

Jordemoder med uddannelse fra udlandet 

Hvis man flytter til Danmark fra et andet land, kan man ansøge om at få en dansk autorisation. Der er dog flere ting man skal være klar over hvis man vil ansøge om autorisation. Der er nemlig meget stor forskel på hvor ”nemt” det er at få en autorisation. Det kommer helt an på i hvilket land man har taget uddannelsen og er bosiddende.

Ansøgninger med uddannelser fra Norden, EU, Liechtenstein eller Schweiz

Hvis man ansøger om autorisation i Danmark og er statsborger i et nordisk land, et EU-land, Liechtenstein eller Schweiz, så skal man: 

-       Have en godkendt uddannelse fra et af disse lande. 

-       Udfylde et ansøgningsskema, der udfyldes og sendes elektronisk. 

-       Betale et gebyr på 313 danske kroner

-     Sende dokumentation for identitet, fødselsdata, uddannelse, erhvervserfaring og professionelle status 

Ansøgninger med uddannelser uden for Norden, EU, Liechtenstein eller Schweiz

Hvis man ansøger om autorisation i Danmark og er statsborger i et land uden for Norden, EU, eller EØS, er processen en del mere kompliceret. Her skal man: 

-       Have en godkendt uddannelse

-       Bestå en sprogprøve i Dansk 3

-       Gennemgå en evalueringsansættelse på mindst 6 måneder

Det er vigtigt at man er klar over at processen for ansøgere med en uddannelse uden for Norden, EU, eller EØS kan tage flere år. Det er vigtigt at bemærke, at de specifikke krav og processer for at blive jordemoder i Danmark kan ændres, og det tilrådes at konsultere Styrelsen for Patientsikkerhed og de respektive uddannelsesinstitutioner for at få den mest opdaterede information og vejledning.

Sådan beregnes lønnen for jordemødre i Danmark i 2023

Lønnen for danske jordemødre fastsættes gennem et struktureret system, der tager højde for forskellige faktorer, herunder uddannelse, erfaring, jobansvar og kollektive overenskomster. Det danske sundhedssystem følger en standardiseret tilgang for at sikre fair kompensation til sundhedspersonale, herunder jordemødre. Her er nogle af de faktorer der kan have en indflydelse på lønnen:

Uddannelse og kvalifikationer

Danske jordemødres løn påvirkes af deres uddannelse og kvalifikationer. Jordemødre skal have en bachelorgrad, som giver dem den nødvendige viden og færdigheder til at udføre deres opgaver. Videregående uddannelser eller specialiseret træning kan også føre til højere løn.

Erfaring

Ligesom i mange andre erhverv spiller erfaring en væsentlig rolle i lønfastsættelsen for jordemødre. Efterhånden som jordemødre får mere erfaring inden for deres felt, modtager de ofte trinvise lønstigninger, der afspejler deres voksende ekspertise og bidrag til patientplejen. I Danmark er lønnen for jordemødre delt op i startlønnen, løn efter 8 års arbejde og løn efter 12 års arbejde. Dette betyder en forskel i grundlønnen på 26.600 som startløn og 30.739 efter 8 år og så 31.551 efter 12 års ansættelse som jordemoder.

Overenskomster

Størstedelen af sundhedspersonalet i Danmark, herunder jordemødre, er dækket af overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgivere. Disse aftaler fastlægger ansættelsesvilkårene, herunder lønskalaer, arbejdstid, tillæg og andre aspekter af jobbet. Disse aftaler genforhandles typisk med jævne mellemrum for at holde trit med økonomiske ændringer og opretholde en rimelig kompensation til medarbejderne.

Lønnen som en jordemoder får, er delt op i to forskellige dele: en centralt aftalt løn og en lokalt aftalt løn. Den centralt aftalte løn er den del af lønnen som bestemmes via overenskomster og består af grundløn og evt. tillæg. Den anden del af lønnen er den lokalt aftalte løn, som aftales lokalt i regionerne og kommunerne mellem et sygehus og Jordemoderforeningens tillidsrepræsentanter.

Jobbets ansvarsområde

Omfanget af en jordemoderens ansvarsområder vil også påvirke deres løn. Jordemødre med ekstra ansvar, som f.eks. tilsynsroller, undervisning eller forskning, kan være berettiget til højere løn for at afspejle deres ekstra bidrag til sundhedssystemet. Disse tillæg føjes til grundlønnen.

Regionale forskelle i lønninger for jordemødre i Danmark

I 2023 vil den region, hvor en jordemoder arbejder i Danmark, fortsat have en betydelig indflydelse på deres løn. Danmark er kendt for sit veludviklede sundhedssystem og høje standarder for pleje, men regionale variationer kan påvirke den kompensation og de fordele, som jordemødre modtager. 

En afgørende faktor, der påvirker jordemødres løn, er leveomkostningerne i en bestemt region. I Danmark kan leveomkostningerne variere betydeligt fra et område til et andet. Byer som København og Aarhus er kendt for deres højere leveomkostninger, herunder bolig, transport og andre daglige omkostninger. Jordemødre, der arbejder i disse byområder, får ofte højere lønninger for at kompensere for de højere leveomkostninger. Omvendt kan jordemødre, der arbejder i mere landlige eller fjerntliggende områder med lavere leveomkostninger, få en forholdsvis lavere løn. 

En anden vigtig overvejelse er efterspørgslen efter jordemødre i en bestemt region. Befolkningstæthed, fødselsrater og tilgængeligheden af sundhedsfaciliteter bidrager alle til efterspørgslen efter jordemoderydelser. Regioner med en større efterspørgsel efter jordemødre, såsom tætbefolkede byområder eller regioner, der oplever et babyboom, kan tilbyde højere lønninger for at tiltrække og fastholde kvalificerede fagfolk. Dette ses især i Hovedstadsregionen, hvor jordemødre ofte tjener mere end deres kollegaer i andre byer.

Lokale myndigheders politik og tildeling af midler spiller også en væsentlig rolle for jordemødres løn. Danmark har et decentraliseret sundhedsvæsen, der er fordelt på tre niveauer. Disse er det statslige, regionale og kommunale niveau,hvor hver region og kommune er ansvarlig for sit sundhedsbudget og sin administration. 

Som følge heraf har regionerne en vis autonomi til at bestemme lønstrukturen for sundhedspersonale, herunder jordemødre. Nogle regioner prioriterer at investere i sundhedspleje og afsætter flere midler til jordemoderydelser, hvilket gør dem i stand til at tilbyde højere lønninger. Andre regioner kan have budgetbegrænsninger eller andre prioriteter, hvilket resulterer i lavere lønninger til jordemødre.

I Danmark er lønningerne for jordemødre og mange andre industrier delt op i 5 områder. Hvilket betyder at startlønnen for en jordemoder er afhængig af den kommune vedkommende bor i. Område 0 har en grundløn på 26.600 kroner, mens område 1 har en grundløn på 26.936 kroner om måneden, område 2 har en grundløn på 27.168 kroner om måneden, mens område 3 har en grundløn på 27.504 kroner om måneden og område 4 har en grundløn på 27.736 kroner om måneden. Med andre ord får en jordemoder i område 4 næsten 5 procent mere i løn end en jordemoder i område 0.

I sidste ende vil den region, hvor en jordemoder arbejder i Danmark, fortsat påvirke deres løn i 2023. Det er afgørende for jordemødre at forstå denne regionale dynamik, når de overvejer ansættelsesmuligheder og forhandler deres løn.

Den historiske udvikling af lønnen for jordemødre i Danmark 

De historiske ændringer i lønnen for jordemødre i Danmark afspejler udviklingen i landets sundhedssystem og anerkendelsen af jordemødres afgørende rolle i omsorgen for mødre og spædbørn. I årenes løb har forskellige faktorer, herunder økonomiske forhold, samfundsmæssige krav og fremskridt inden for jordemoderuddannelsen, bidraget til at forme lønningerne for jordemødre. 

I begyndelsen af det 20. århundrede var jordemoderfaget overvejende et hjemmebaseret erhverv, og jordemødre spillede en vigtig rolle i omsorgen for de vordende mødre under fødslen. I denne periode var lønnen for jordemødre beskeden, og de stod ofte over for udfordrende arbejdsforhold. Men efterhånden som Danmarks sundhedsvæsen blev forbedret, skete der et gradvist skift, og flere og flere kvinder begyndte at føde deres børn på hospitalerne. Dette førte til øgede muligheder og bedre kompensation for jordemødre.

I midten af det 20. århundrede var der en voksende bevidsthed om jordemoderfaget, og denne bevidsthed kombineret med fremskridt inden for medicinsk viden og teknologi, førte til betydelige forbedringer i jordemoderuddannelsen. 

I den sidste halvdel af det 20. århundrede oplevede Danmark betydelige fremskridt inden for arbejdsmarkedslovgivning og arbejdstagerrettigheder, herunder for sundhedspersonale. Kollektive overenskomster blev mere udbredte, hvilket gav jordemødre en platform til at forhandle bedre lønninger og forbedrede arbejdsforhold. Disse aftaler spillede en afgørende rolle for at de fik en rimelig kompensation for deres ydelser.

I de senere år har indsatsen for at opnå lønparitet på tværs af professioner også haft en positiv indvirkning på jordemødres lønninger. Da Danmark fortsat fokuserer på at fremme balancen mellem arbejde og privatliv og familievenlige politikker, vil jordemødre sandsynligvis drage fordel af disse initiativer og forbedre deres generelle jobtilfredshed og trivsel.

Fremtidig udvikling af lønnen for jordemødre baseret på indikationer 

Selvom det kan være udfordring at give specifikke tal for den fremtidige lønudvikling for jordemødre i Danmark, kan vi undersøge nogle indikationer, der kan påvirke lønudviklingen for jordemødres lønninger i de kommende år.

Øget efterspørgsel efter sundhedsydelser til mødre og børn 

Efterspørgslen efter jordemoderydelser vil sandsynligvis vokse i Danmark på grund af faktorer som befolkningstilvækst, ændringer i demografien og øget fokus på mødres og børns sundhed. Efterhånden som sundhedssystemet lægger større vægt på forebyggende pleje og støtte til vordende mødre gennem hele fødselsprocessen, kan efterspørgslen efter jordemødres ekspertise og tjenester stige. 

Professionel anerkendelse

Jordemoderfaget er blevet anerkendt verden over, og det understreger vigtigheden af, at jordemødre yder sikker og holistisk omsorg for kvinder under graviditet, fødsel og barsel. I Danmark ser man dog stadig en ret stor forskel på gennemsnitslønnen for jordemødre i forhold til andet sundhedspersonale. Der er dog de seneste år blevet sat fokus på ligeløn for jordemødre, og anerkendelse af jordemødres ekspertise. Dette kan føre til lønjusteringer, der afspejler deres bidrag til mødres og børns sundhed.

Overenskomstforhandlinger og forhandlinger

Jordemødre i Danmark er dækket af kollektive overenskomster, der forhandles mellem fagforeninger og arbejdsgivere i sundhedssektoren. Resultaterne af disse forhandlinger kan påvirke lønudviklingen. Jordemoderforeninger og fagforeninger går ind for retfærdig kompensation og forbedrede arbejdsvilkår under hensyntagen til faktorer som arbejdsbyrde, kvalifikationer og yderligere ansvar. Løbende forhandlinger vil fortsat spille en afgørende rolle i udformningen af jordemødres løn i fremtiden.

Regeringspolitikker og finansiering

Regeringens beslutninger og sundhedspolitikker kan have en betydelig indvirkning på jordemødres lønninger. Ændringer i finansieringsmodeller, ressourceallokering og sundhedsprioriteter kan påvirke lønningerne i sundhedsvæsenet. Økonomiske faktorer, såsom generel økonomisk vækst og offentlige budgetter, kan også påvirke lønudviklingen. Økonomiske forhold og budgetbegrænsninger kan påvirke de ressourcer, der er til rådighed for sundhedsvæsenet, og dermed jordemødrenes løn.

Lønnen for jordemødre i Danmark sammenlignet med Norge og Sverige

Lønnen for jordemødre i Danmark, Norge og Sverige kan variere på grund af forskelle i sundhedssystemer, arbejdsmarkedsforhold og andre økonomiske faktorer. Selvom de præcise tal kan svinge, kan vi give et generelt overblik over forskellene i jordemødres lønninger på tværs af de skandinaviske lande. 

I Danmark bestemmes jordemødres løn typisk gennem kollektive overenskomster mellem fagforeningen og regionerne. Lønniveauet afhænger af faktorer som erfaring, kvalifikationer og arbejdsmiljø. I de senere år har jordemødre i Danmark tjent en gennemsnitlig årsløn på mellem 450 og 500.000 kr. før skat.

Indkomststrukturen for jordemødre i Norge kan variere, idet nogle jordemødre, der er ansat i offentlige sundhedsinstitutioner, modtager en fast løn, mens andre, der arbejder i privat praksis, modtager kompensation baseret på gebyrer for leverede tjenester. Den gennemsnitlige årsindkomst for jordemødre i Norge ligger cirka på  at ligge mellem 737,160 NOK, dette svarer til en løn på ca. 475.000 danske kroner.

Sverige: I Sverige er jordemødres løn ofte fastsat gennem kollektive overenskomster. Den gennemsnitlige årsindkomst for jordemødre i Sverige ligger mellem 360.000 og 450.000 SEK (før skat), hvilket svarer til ca. 233.000 og 290.000 danske kroner. Faktorer som erfaring, kvalifikationer og arbejdsmiljø kan påvirke jordemødres løn i Sverige.

Hvis man ser på disse tal, så er lønnen i Danmark altså relativt højere end i Sverige, og stadig lidt højere end i Norge. Men det er vigtigt at bemærke, at lønstrukturer og variationer mellem lande kan være påvirket af en lang række faktorer og kan ændre sig over tid. Især leveomkostningerne i Danmark er højere end i nabolandene, især hovedstaden København, har højere leveomkostninger sammenlignet med mange områder i Norge og Sverige.

Det er også vigtigt at fremhæve, at i Norge og Sverige er den eneste måde at blive jordemoder på, først at blive uddannet til sygeplejerske og derefter tage en specialisering for at blive jordemoder. I Norge er det i det mindste en master efter en bachelor i sygepleje. Dette er også en årsag til at mange danske bemandingsbureauer sender ofte jordemødre til Norge.

Tips til at forhandle om en højere løn som jordemoder

Det kan godt være, at de fleste lønninger i Danmark er bestemt af overenskomster mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne, men det betyder ikke, at jordemødre ikke kan forhandle individuelt om deres løn. Efterhånden som efterspørgslen efter jordemødre fortsætter med at vokse, har jordemødre en oplagt mulighed for at forhandle om bedre kompensation og forbedrede arbejdsvilkår. Her er nogle strategier, som jordemødre kan bruge til at forhandle sig til en højere løn:

1. Undersøg markedet - Start med at undersøge de aktuelle løntendenser for jordemødre i Danmark i den region du bor i. Led efter data fra anerkendte kilder, som Danmarks Statistik, eller Jordemoderforeningen. Disse oplysninger vil give dig et solidt grundlag for din forhandling og hjælpe dig med at fastlægge et rimeligt løninterval.

2. Fremhæv færdigheder og erfaring - Fremhæv dine uddannelsesmæssige kvalifikationer, certificeringer og mange års erfaring inden for jordemoderfaget. Fremhæv eventuelle specialuddannelser eller ekstra ansvarsområder, som du har påtaget dig, og som har bidraget til din ekspertise som jordemoder. Demonstrer, hvordan disse kvalifikationer gør dig til et værdifuldt aktiv for sundhedssystemet.

3. Fremhæv din unikke værdi - Kommuniker tydeligt den unikke værdi, du bringer til teamet, og hvordan det adskiller dig fra andre jordemødre. Fremhæv din evne til at håndtere komplekse sager, din medfølende patientpleje og dine stærke personlige færdigheder. Hvis du taler et andet sprog end dansk, er det også vigtigt at fremhæve dette, da der kommer flere og flere personer til Danmark som ikke taler sproget.

4. Overvej balancen mellem arbejde og privatliv - Lønforhandling handler ikke kun om lønsedlen. Overvej at forhandle om yderligere fordele, såsom fleksible arbejdsordninger, faglige udviklingsmuligheder, der bidrager til en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

5. Timing er alt - Vælg et passende tidspunkt til at indlede forhandlingen på, f.eks. i forbindelse med præstationsevalueringer eller kontraktfornyelser. Vær forberedt på at diskutere din anmodning med konkrete eksempler og data til støtte for din sag.

6. Vær åben over for kompromiser - Forhandling er en tovejsproces, og det er vigtigt at være åben over for kompromiser. Vær parat til at lytte til arbejdsgiverens perspektiv og finde en middelvej, der fungerer for begge parter.

7. Tænk på andre ansættelsesmuligheder – Der er mange jordemødre, som tror at de kun kan blive ansat på sygehuse eller arbejde privat, men man bør faktisk også overveje at søge et nyt arbejde gennem et vikarbureau. Som vi har vist tidligere i artiklen, så er lønningerne for jordemødre som er vikaransatte faktisk meget højere end i andre ansættelsesforhold.

På Bemlo finder du en sammenligningsportal, hvor du kan sammenligne forskellige vikarbureauer i Danmark for at finde de seriøse spillere på markedet.  Du finder også en række spændende artikler her på Bemlo.dk, der kan hjælpe dig med din søgen efter et nyt vikarjob som jordemoder. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at sende en mail til info@bemlo.dk.

Sammenfatning af lønnen for jordemødre i Danmark i 2023

Som vi har belyst i denne artikel, så er danske jordemødres løn et resultat af et komplekst samspil af faktorer, der har udviklet sig over tid for at anerkende og belønne den kritiske rolle, de spiller i det danske sundhedsvæsen. 

Danmarks forpligtelse til at investere i sundhed, fremskridt i jordemoderuddannelsen og implementeringen af kollektive overenskomster har alle bidraget til at forbedre jordemødres lønforhold. I de seneste år er der sat stort fokus på anerkendelsen af jordemødre som dygtige fagfolk og deres udvidede ansvar inden for sundhedssektoren.

Selvom danske jordemødre i øjeblikket har højere lønninger end nogle af deres kolleger i nabolandene, er det afgørende at erkende, at forholdene hele tiden ændrer sig, regeringspolitikker, økonomiske forhold og krav til sundhedsvæsenet kan fortsat påvirke lønstrukturen for jordemødre i fremtiden.